Handelsbetingelser
Sidst opdateret: juni 2026
1. Aftaleparter
Disse handelsbetingelser gælder for alle aftaler indgået mellem Starscale (herefter "vi" / "os") og kunden (herefter "du" / "kunden") om levering af webdesign-, udviklings- og brandidentitetsydelser.
Starscale
Fasanvænget 507
2980 Kokkedal
Danmark
E-mail: hej@starscale.dk
CVR: Ikke tildelt endnu
2. Tilbud og aftalegrundlag
Et tilbud fra Starscale er gældende i 14 dage fra afsendelsesdatoen, med mindre andet er angivet skriftligt. En aftale er bindende, når begge parter har bekræftet samarbejdet skriftligt (e-mail, kontrakt eller underskrevet tilbud).
3. Priser og betaling
Alle priser er ekskl. moms, med mindre andet er angivet. Betaling sker efter følgende model, med mindre andet er aftalt:
- 50 % ved opstart
- 50 % ved levering/lancering
Betalingsfrist er 8 dage fra fakturadato. Ved forsinket betaling forbeholder vi os retten til at opkræve renter i henhold til rentelovens regler.
4. Leveringstid
Estimeret leveringstid aftales individuelt og fremgår af tilbuddet. Forsinkelser forårsaget af kundens manglende feedback, materiale eller godkendelse er ikke Starscales ansvar, og kan forrykke leveringsfristen tilsvarende.
5. Kundens ansvar
Kunden er ansvarlig for at levere nødvendigt materiale (tekst, billeder, adgange m.v.) til aftalt tid. Kunden garanterer, at leveret materiale ikke krænker tredjeparts rettigheder.
6. Rettigheder og overdragelse
Ved fuld betaling overdrages alle ophavsrettigheder til det færdige produkt til kunden. Starscale forbeholder sig retten til at anvende projektet som reference i vores portfolio, med mindre kunden skriftligt ønsker andet.
7. Ændringer undervejs
Mindre justeringer inden for projektets aftalte omfang er inkluderet. Større ændringer i scope, der kræver væsentlig ekstraarbejde, faktureres separat og aftales skriftligt på forhånd.
8. Annullering
Annulleres et projekt efter opstart, er kunden forpligtet til at betale for det arbejde, der allerede er udført. Opstartsbetaling refunderes ikke.
9. Fortrydelsesret (kun ved salg til forbrugere)
Ved aftaler indgået med forbrugere (B2C) gælder forbrugeraftalelovens regler om 14 dages fortrydelsesret. Fortrydelsesfristen løber fra aftalens indgåelse.
Fortrydelsesretten bortfalder, hvis arbejdet er påbegyndt inden fortrydelsesfristens udløb, og kunden forinden udtrykkeligt har samtykket hertil samt er gjort bekendt med, at fortrydelsesretten dermed bortfalder.
Ønsker du at fortryde, skal du kontakte os skriftligt på hej@starscale.dk inden fristens udløb. Erhvervskunder (B2B) har ikke fortrydelsesret.
10. Ansvarsbegrænsning
Starscales ansvar er begrænset til det betalte beløb for det konkrete projekt. Vi er ikke ansvarlige for indirekte tab, driftstab eller følgeskader.
11. Lovvalg og værneting
Disse betingelser er underlagt dansk ret. Eventuelle tvister afgøres ved de danske domstole.
12. Ændringer
Vi forbeholder os ret til at opdatere disse handelsbetingelser. Den til enhver tid gældende version er tilgængelig på starscale.dk/handelsbetingelser.